Vandkunder i Munkebo behøver ikke frygte for drikkevandskvaliteten

24/08/2017


​Direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen, fortæller: ”Der er med den nuværende viden ingen grund til at frygte for en helbredsmæssig fare ved at drikke postevand i Munkebo. Vandet i Munkebo er en blanding af vand fra alle 5 vandværker i Odense. Der er opdaget problem med to af dem. Begge blev lukket prompte. Det ene er faktisk allerede i gang igen, fordi vandet herfra igen er under grænseværdien.”


Michael Høj-Larsen fortsætter: ”Vi har omgående bestilt vandprøver i Munkebo og af alle vores egne vandboringer. Jeg forventer, vi har præcise svar inden to uger, og så tager vi bestik af situationen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at fundene i Odense i disse dage var henholdsvis 500 og 1700 gange lavere end den koncentration, der skal til, før helbredet kan tage skade. Så der har på intet tidspunkt været fare ved at drikke vandet i Munkebo. Vi vil naturligvis informere, når vi har svar på vandprøverne”.


Pressemeddelelse



Kerteminde Forsyning A/S    Kohaven 12    5300 Kerteminde    Kundeservice: 70 25 33 33    ​E-mail: forsyning@kertemindeforsyning.dk
​ Vagttelefon (akutte henvendelser) Spildevand: 65 32 55 37    ​Vagttelefon (akutte henvendelser) Vand/varme: 21 24 51 50​