Alle genbrugspladser er lukket d. 24. og 31. december.
Dette gælder også, selvom du er tilmeldt ubemandet åbningstid på Kerteminde Genbrugsplads.
Læs mere her

×
Menu

Sommer og vinter

På denne side har vi samlet nogle tips og tricks, hvis du oplever problemer med affald og tømning af skraldespande i sommer- eller vinterperioder.

Tilmeld sommerugetømning - så undgår du stank

Du kan tilkøbe 7 ekstra tømninger ved helårsboliger i sommerugerne 22-35.​Tilmeldingen gælder for kalenderåret og fornyes automatisk, indtil du afmelder ordningen. Beløbet opkræves sammen med de øvrige forbrugsafgifter. Klik her for at se vores prisliste.

Tilmelding kan ske via mail til forsyning@kertemindeforsyning.dk.​

Tømning ved sommerhuse kan ses i den almindelige tømningskalender. 

 

Det er vinter, og min spand blev ikke tømt

Vinter kan medføre, at spandetømningen ikke kører som normalt. Her er, hvad du kan gøre, når Kong Vinter gjorde, at din spand ikke blev tømt:

  1. ​​Saml dit ekstra affald i en sort eller gennemsigtig sæk, og lad det stå til næste tømning.
  2. Kør ud på en af genbrugspladserne med dit affald, og henvend dig til personalet.
  3. Sæt din spand/sæk ud til farbar vej. Ring på 70 25 33 33 og lav en aftale forinden, så vi er sikre på, at affaldet bliver hentet. ​

Nødsække

Der uddeles hvert år 3 stk. nødsække til dagrenovation til de kunder, der bor i områder, hvor der tidligere har været problemer med afhentning af affald pga. sne- og isglatte veje.

Min biospand fryser til

På grund af nattefrost kan det forekomme, at affaldet i biospanden fryser fast, og at spanden derved ikke kan tømmes helt.


For at undgå at affaldet fryser fast anbefaler vi, at du fylder nogle smågrene i bunden af spanden.


Alternativt kan du fore spanden med en biosæk i papir, som kan købes i udvalgte butikker.

Tilmeld vintertømning ved sommerhus

Du kan tilmelde dig ekstra vintertømninger, så du er sikker på at få tømt skraldespand hver 14. dag i vinterperioden. Vi opkræver betaling for et år, uanset hvornår i perioden du til- eller afmelder dig. Din tilmelding er gældende, indtil du framelder dig.​ Klik her for at tilmelde dig.

Prisen for vintertømning afhænger af, hvilke spande du har. Klik her for at se vores prisliste.