Sådan stiller du op til bestyrelsesvalget

 

Vil du være forbrugervalgt bestyrelsesmedlem i Kerteminde Forsyning i de næste fire år, har du nu mulighed for at stille op som kandidat.
 

Klik her for at oprette dig som kandidat til bestyrelsesvalget på vores valgportal (linket åbner nyt vindue) 


Når du er tilgået valgportalen, klik da på den blå knap med den hvide tekst: "Log ind som kandidat" og dernæst "Opret". 


Hvem kan stille op som kandidat?

Der er åbent for opstilling i perioden 3. januar til 23. januar kl. 23:59. For at blive godkendt som kandidat er det et krav:

  • At du er myndig efter dansk ret,
  • At du har 10 stillere, der er myndige forbrugere hos Kerteminde Forsyning, og som ikke er en del af din husstand.
  • At du ikke har ubetalte regninger til Kerteminde Forsyning, herunder har igangværende betalingsaftaler om restancer på forfalden gæld og krav som er overdraget til SKAT.

Som kandidat skal du erklære dig villig til at modtage valg både som bestyrelsesmedlem og suppleant. Du behøver ikke at være forbruger i Kerteminde Forsynings forsyningsområde.

Kandidaterne får mulighed for omtale på Kerteminde Forsynings valgportal, men forestår selv en eventuel valgkampagne.

 

Stillere

Når du har oprettet dig som bruger på valgportalen (kandidat), skal du sende et link og kandidatkode via e-mail til 10 personer, som du ønsker er stillere for dig. Du finder et forslag til e-mail tekst til dine stillere samt link og kandidatkode under punktet stillere samt link til kandidatkode under punktet ”stillere” i oprettelsesprocessen på valgportalen https://stemonline.dk/kertemindeforsyning. Stillerne skal validere sig med NemID for at bekræfte, at de er stillere for dit kandidatur.
 

Krav til stillere

  • Du skal kunne anbefale kandidaten.
  • Du skal være myndig forbruger i Kerteminde Forsynings forsyningsområde.
  • Du må ikke være en del af kandidatens husstand.


Sådan bruger du valgportalen og stiller op som kandidat

Trin 1 – opret en brugerprofil

  1. Tryk på dette link for at oprette dig: stemonline.dk/kertemindeforsyning
  2. Tryk på ”Log ind som kandidat”
  3. Tryk på ”opret dig”
  4. Indtast: fulde navn, e-mail, opret adgangskode (du vælger selv din kode) og gentag adgangskode
  5. Tryk på ”opret”
  6. Log ind igen. Du er nu klar til at oprette dig som kandidat – se trin 2.

Trin 2- meld dit kandidatur

  1. Tryk på valider din e-mail. Du får en e-mail med en kode, som du skal indtaste. Ved at validere e-mailen, sikrer vi os, at vi efterfølgende kan kommunikere med dig.
  2. Indtast dine kontaktoplysninger. Det er kun dit navn der offentliggøres.
  3. Du skal bruge et vellignende billede til offentliggørelsen af dit kandidatur. Upload dit profilbillede på hjemmesiden under andre elementer i baggrunden. Du kan tilpasse billedet, når du har uploadet det.
  4. Skriv en præcis beskrivelse af dig, og hvorfor du stiller op. Ønsker du at gå mere i dybden, kan du skrive mere under den supplerende tekst
  5. Når du har oprettet dig som bruger på valgportalen (kandidat), skal du sende link og kandidatkode via e-mail til 10 personer, som du ønsker er stillere for dig.
  6. Under indsend er det vigtigt, at du giver samtykke ved at sætte flueben i boksen, før du sender ind.
  7. Derefter - Tryk på indsend

Du får besked om dit kandidatur, når din anmodning er behandlet.

 

Generelt

Kerteminde Forsyning kan meddele en frist til at bringe eventuelle fejl omkring stillere i orden. Selskabernes daglige ledelser træffer afgørelse om, hvorvidt de opstillede kandidater er valgbare.

Meddelelse om kandidatur som forbrugervalgt bestyrelsesmedlem i Selskabernes bestyrelse foregår via et elektronisk valgsystem – stemonline.dk/kertemindeforsyning . Hvis der opstiller færre end 2 kandidater, som opfylder betingelserne, aflyses valget, og der udskrives nyvalg, der skal afholdes inden for 3 måneder.

Kandidaterne offentliggøres på Forsyningens hjemmeside og i lokalt medie.

Rækkefølgen på kandidatlisten sker: alfabetisk efter fornavn.

 

Yderligere info

Du er velkommen til at kontakte Kerteminde Forsyning på telefon 70 25 33 33 eller på mail: valg@kertemindeforsyning.dk, hvis du har spørgsmål.

 

Nu tager vi også imod dine tomme mad- og drikkekartoner

Nu kan du aflevere dine mælkekartoner og alle andre mad- og drikkekartoner på genbrugspladserne.