×
Menu

Hvor rent skal affaldet være?

02. marts 2018 - 08:37

Når dåsen til flåede tomater er tømt, skyller du den kort i rindende vand. Fyld marmeladeglasset med vand, og lad det stå natten over. Ting som disse kan gives til genbrug uden at være tørre. Makreldåsen skal nok lige have med børsten.  

Nutellaglasset er noget sværere. Her kan du måske finde en ledig plads i opvaskemaskinen eller bruge opvaskevandet, når opvasken er taget. 

Kødbakken af plast skyller du kort i vand, så blod og kød er væk. Renere behøver den ikke være. Kødbakken bør ende sine dage i container til hård plast på genbrugspladsen. 

Shampooflasken og plastemballager til rengøringsmidler behøver du ikke gøre så meget ved, da indholdet ikke kan rådne. Når du ikke kan få mere ud, kan du aflevere disse affaldstyper, som de er, i hård plast containeren. 

Restaffaldsspanden er affaldets allersidste udvej. Når restaffaldsspanden tømmes, køres affaldet til Fynsværket og brændes. Det producerer varme og el. Men det er bedst for verdens ressourcer, at vi genanvender affald til nye produkter. 

Til nyhedsoversigten