Skærpede forholdsregler ved Forsyningen omkring coronavirus (covid-19)

12. marts 2020 - 09:04


Din forsyning af vand og fjernvarme forbliver helt uændret, ligesom skraldespande vil blive tømt som normalt, og spildevandshåndteringen fortsætter som normalt. Men vi tager skærpede forholdsregler gældende fra 12. marts for at begrænse smitterisiko mest muligt og sikre fortsat høj forsyningssikkerhed. Dette har konsekvenser for drift af genbrugspladser, for muligheden for personlig betjening i administrationen og muligheden for at opsøge medarbejdere på vores lokationer.
 

Kundeservice

Indtil videre foregår al kundeservice på telefon eller e-mail. Det vil sige, at du ikke kan møde personligt op i administrationen på Kohaven i Kerteminde. Vores telefontider er uændrede:

Mandag – onsdag: 10:00 - 15:45

Torsdag: 10:00 - 17:00

Fredag: 10:00 - 12:45

Ring på 70 25 33 33 eller skriv på e-mail forsyning@kertemindeforsyning.dk

 

Tømning af skraldespande

Dine skraldespande tømmes helt, som de plejer. I dem kan du komme af med det meste affald såsom pap, papir, glas, metal – samt naturligvis restaffald og madaffald. Har du havespand, tømmes den også helt, som du er vant til.

 

Genbrugspladser (opdat. 30-03-2020)

Genbrugspladserne åbner for private kunder tirsdag d. 31/3 klokken 10. Hvis du kan vente med at komme, så vent. Der må påregnes køer. Gør besøget så kort som muligt. Husk desuden reglerne om at holde afstand til andre, og blive hjemme, hvis du har tegn på sygdom. Vask hænder før du kommer, og når du kommer hjem. 

Varmecentralen i Kerteminde og Rensningsanlægget på Hindsholm er lukket for alle besøg.
 

Erhvervslivet: Sådan prøver vi at hjælpe [nyt pr. 18-03-2020)
 

Mange leverandører og erhvervsdrivende oplever i disse dage et markant fald i aktivitetsniveau. Det er en helt særlig situation, som vi tager meget alvorligt. Vi er det lokale fællesskabs forsyningsselskab, og vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte erhvervslivet. 

Vi tager nu det skridt, at vi suspenderer vores normale betalingsbetingelser for at fremskynde udbetalinger til leverandører så meget som muligt. I praksis vil det sige, at vi betaler fakturaer omgående, når de er godkendt af os. Vi sætter tempoet på godkendelser så meget i vejret, vi kan. 

Det er vigtigt, at du ikke ændrer på betalingsbetingelserne, når du fremsender faktura til os. Gør, som du altid har gjort. Det er i vores udbetalingssystem, vi foretager ændringen. 
Vi informerer her på hjemmesiden, når de almindelige betalingsbetingelser igen er gældende. 

Læs ovenfor om erhvervslivets adgang til at komme af med affald på Kerteminde Genbrugsplads. 
 

Undgå direkte kontakt til medarbejdere, du møder

Undlad at tage face-to-face kontakt til medarbejdere, du måtte se på genbrugspladser eller andre steder, fx ude på kundebesøg, med mindre det er strengt nødvendigt. Ring eller skriv hellere til os, hvis du har spørgsmål.

 

Vi tager disse øvrige forholdsregler:

  • Vi etablerer beredskab til drift af forsyningen med henblik på at sikre en forsat høj forsyningssikkerhed.
  • Vores medarbejdere besøger kun kunder i akutte tilfælde. Alt, der kan vente, kommer til at vente.
  • Vi aflyser alle møder internt og eksternt, som ikke er strengt nødvendige.
  • Alle medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra, arbejder hjemmefra.
  • De medarbejdere, der forbliver tilbage, holder afstand til hinanden, til kunder og leverandører og iagttager i øvrigt høj hygiejne.
  • Vi afholder ingen informationsmøder om fx de nye skraldespande. Vi deltager heller ikke i afholdelse af workshops med Kerteminde Husflid.  
  • Vagttelefoner er bemandet præcis, som de plejer. Men vi henstiller til, at der kun ringes i absolut akutte situationer.
  • I øvrigt følger vi Sundhedsstyrelsens regler og anbefalinger.


Kerteminde Forsyning er en kritisk samfundsvirksomhed, og vi har, både som virksomhed og som individer, et ansvar for at gøre, hvad vi kan for at bidrage til at bremse coronasmitten.

Grundet den hastige udvikling i antal smittede i Danmark skærper vi nu disse forholdsregler.

Hold øje med denne hjemmeside for opdateringer omkring vores forholdsregler: Reglerne gælder, indtil andet meldes ud her.

Venlig hilsen, Michael Høj-Larsen, direktør for Kerteminde Forsyning

Klik på billedet nedenfor for at springe til Sundhedsstyrelsens side med aktuel information om coronavirus (covid-19)

Til nyhedsoversigten

Vi har travlt på telefonerne

Vores kundeservice er kun nødbemandet. Skriv til os frem for at ringe - med mindre opkaldet er absolut nødvendigt. 

Læs mere