×
Menu

Sådan beskytter vi drikkevandet

 

I Danmark har vi noget af det reneste drikkevand i verden. Vi kontrollerer løbende drikkevandet for en lang række stoffer for at sikre din og din families sundhed. 

Hvad gør vi for at sikre vandets kvalitet? Og hvad med pesticidsagen?

1. Vi har beskyttelseszoner omkring boringerne

5 meter rundt om boringerne er der sørget for indhegning eller tæt beplantning. Det er den grundlæggende beskyttelse mod, at en landmand ved et uheld kommer til at sprøjte eller gøde ind over boringen. 5-meter zonerne er et krav fra Miljøstyrelsen.

Men vi er gået et skridt videre end kravet om 5-meter zoner

Sammen med landmænd opretter vi 25-meter zoner om boringerne. Disse zoner etableres hovedsageligt som såkaldte vildteremiser. Landmænd må gerne lade dyr græsse i zonen, og jorden må ligge brak eller blive dyrket. Men der må ikke gødes eller sprøjtes i 25-meter zoner. Vi forventer at have oprettet alle 25-meter zonerne med udgangen af 2018.

Når vi pumper vand op, bliver overfladevand trukket ned

Man kalder fænomenet 'tragtvirkning': Når vi pumper vand op, opstår der et undertryk, der trækker vand ned lige rundt om boringen. 25-meter zonen beskytter tragten omkring boringen mod uønskede stoffer i vandet, der suges ned. 

 

2. Vi undersøger mulighederne for endnu mere drikkevandsbeskyttelse

Vi har besluttet at undersøge mulighederne for yderligere beskyttelse af boringerne ved fx at plante skov omkring boringer eller indgå beskyttende dyrkningsaftaler med landmænd.

 

3. Vi sørger for ikke at overpumpe enkelte boringer

Overpumpning af enkelte boringer kan nemlig øge tragtvirkningen omkring boringer, som trækker overfladevand hurtigt ned til grundvandet. Overfladevandet kan indeholde fx nitrat fra gødning og pesticidrester. Hvis disse stoffer findes i overfladevandet, er det en fordel at vandet trænger langsomt ned til grunvandet, så stofferne har tid til at blive nedbrudt naturligt. 

 

4. Hvad med pesticidfundene fra 2017?

Selvom ingen har været i sundhedsfare ved at drikke vand fra Kerteminde Forsyning, er der alligevel rester af pesticidet desphenyl-chloridazon i drikkevandet. Pesticidet har været brugt af landmænd fra 1960'erne til 1990'erne. 

Fundet var oprindeligt på 0,74 mikrogram pr. liter, men er faldet til 0,54. For år tilbage satte man en teknisk grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Det skal holdes op imod, at Miljøstyrelsen fastsætter den sundhedsmæssige grænseværdi til 300 mikrogram pr. liter for voksne, 50 for børn. 

Den nye vandboring i Urup-magasinet tyder på at kunne afhjælpe pesticidproblemet på lang sigt. Indtil Urup-boringen er fuldt etableret, arbejder vi på at få dispensation til at sende drikkevandet fra de øvrige boringer gennem et aktivt kul filter. Aktivt kul er stenkul, som har så stor overflade, at pesticidresterne sætter sig her.

Forsyningen har dispensation til at få løst problemet med desphenyl-chloridazon inden 1. september 2020.

Danske vandværkers brancheorganisations blad, Danskvand, udkom i juni 2018 med en længere artikel om, hvordan forsyningen arbejder med at skaffe rent drikkevand. 

 

[Denne side opdateres, når der er nyt.]

Hvor og hvordan testes drikkevandet - og for hvad?

Hvor testes drikkevandet?

  • Boringer: Vi tager løbende prøver i boringerne, for af følge udviklingen af bl.a. pesticidrester i grundvandet.

  • Vandværket: Vi tager løbende prøver på vandværket, som sikrer at vandet, som pumpes ud til dig, overholder drikkevandskvalitetskravene.

  • Ledningsnettet: Vi tager prøver flere steder på ledningsnettet, og samtidigt udtager vi også selv driftskontrolprøver på ledningsnettet.

 

Hvordan testes drikkevandet?

Vandkvaliteten på drikkevandet bliver analyseret flere steder på vandets vej fra boringen og ud til vores kunder. Det er et akkrediteret firma (AgroLab) som udtager og analysere prøverne for os.

Mængden af drikkevandsprøver er planlagt efter gældende Drikkevandsbekendtgørelse udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi fortager en del flere drikkevandsprøver end loven forskriver.

 

Hvad testes drikkevandet for?

Analyseprogrammet for drikkevand er meget omfattende, og der undersøges for de stoffer, der naturligt er i drikkevandet, og for dem, der normalt ikke hører hjemme i vandet - de såkaldt miljøfremmede stoffer. De miljøfremmede stoffer kan f.eks. være pesticider fra sprøjtemidler eller nitrat fra kunstgødning som er anvendt på markerne. Derudover måler vi bl.a. kimtal og bakterier flere steder på ledningsnettet.

Hvorfor tester vi ikke for alt?

Vi følger Miljø- og Fødevareministeriets krav til test, som det er fastlagt i Drikkevandsbekendtgørelsen

Testprogrammet fastlægges ud fra videnskabelige undersøgelser på testmarker. Her ser man på, hvilke giftige stoffer, der kan nå ned til grundvandet, og hvilke som nedbrydes forinden. 

Der findes mange hundrer stoffer, man kunne teste for. Men Miljøstyrelsens program sikrer, at vi tester for relevante stoffer. 

Drikkevandet frikendt for to nye pesticider

Andre steder i landet er der fundet rester efter to nye pesticider: 1,2,4-triazol og dimethylsulfamid. Vandet fra Kerteminde Forsyning er nu testet og går fri. 

Læs mere