​Medarbejderen som ressource

Medarbejderne er vores vigtigste ressource. Og et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for, at vi over for kunder og samarbejdspartnere kan udvikle og fastholde et service- og ydelsesniveau, som er præget af effektivitet og høj kvalitet.

Vi påskønner initiativ, fleksibilitet og engagement med respekt og anerkendelse og søger at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde i hele organisationen. Derfor tilskynder vi til medindflydelse, medbestemmelse og ansvarlighed på både det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau

Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som kan medvirke til at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejderne. Vi driver og udvikler en god og sund forretning med fokus på systematik i arbejdsmiljøarbejdet, sikkerhed, sundhedsfremme, lavt sygefravær og lavt eller ingen arbejdsulykker.

Derfor skal der være fokus på arbejdsmiljøet i alt, hvad der sker på arbejdspladsen, og der skal løbende arbejdes på at udvikle og fremme arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, personlig og faglig udvikling m.v.

Vores overordnede målsætninger og politikker evalueres årligt i forbindelse med den årlige ledelsesevaluering.

Klik her for at læse Kerteminde Forsynings strategiplan, som indeholder overordnede fokusområder og konkrete mål.

Kerteminde Forsyning A/S    Kohaven 12    5300 Kerteminde    Kundeservice: 70 25 33 33    ​E-mail: forsyning@kertemindeforsyning.dk
​ Vagttelefon (akutte henvendelser) Spildevand: 65 32 55 37    ​Vagttelefon (akutte henvendelser) Vand/varme: 21 24 51 50​