Borgermøder om fjernvarmen i Marslev og Birkende-Nonnebo

26. januar 2026 - 08:50

Kom til borgermøde om fjernvarme. Vi afholder borgermøde i Marslev 4. februar og i Birkende-Nonnebo 5. februar. Anledningen er, at vi har genberegnet vores projekter og nu giver kr. 5.000 i rabat på tilslutningen og har sløjfet områdetillægget i Marslev.

Møderne er åbne for alle. Bare mød op - du behøver ikke tilmelde dig.

Vi har forsøgt at sende breve ud til alle boligejere og virksomheder i Marslev og Birkende-Nonnebo, hvor vi informerer om fjernvarmeprojektet. Men DAO, som uddeler brevene, er håbløst bagud. Vi beklager meget over for dig, der alt for sent får brev fra os. Du kan dog se brevene herunder:

Brev til husstande i Marslev

Brev til husstande i Birkende-Nonnebo

Brev til virksomheder i Marslev og Birkende-Nonnebo

Borgermøde i Marslev

Tid: 4. februar klokken 19-20

Sted: FGU-Fyn, Marslev Byvej 35, Marslev

Borgermøde Birkende-Nonnebo

Tid: 5. februar klokken 19-20

Sted: Hans Tausen Centret, Hans Tausensgade 29, Birkende

Hvem sidder i panelet?

Du kan møde vores projektingeniør, som har indsigt i alt det praktiske. Desuden kan du stille spørgsmål til projektafdelingens chef og direktøren for Kerteminde Forsyning.

Til nyhedsoversigten