Det lysner for tømningen af skraldespande
24. februar 2026 - 11:57
Vi har den seneste tid oplevet udfordringer med sne og isglatte veje, som har gjort det vanskeligt for skraldebilerne at komme frem til flere husstande. Vi har også skullet passe på, at skraldemændene ikke falder og kommer til skade
Heldigvis ser det ud til, at vejret bedres, og at vi snart kan genoptage tømningerne som normalt.
Hvis du ikke har fået tømt spande endnu, beder vi dig lade spandene stå på den sædvanlige plads. Vi er opmærksomme på de manglende tømninger og forventer at have tømt spandene i løbet af uge 9 og 10.
Har du i perioden med manglende tømning mere affald, end spanden kan rumme, må du undtagelsesvis stille ekstra klare sække ved siden af spanden.
Affaldet skal være korrekt sorteret, og sækkene skal være klare, så indholdet kan kontrolleres.
Vi takker for din forståelse og tålmodighed.