Få 5.000 kroner rabat på fjernvarmetilslutning i Marslev og Birkende-Nonnebo

14. januar 2026 - 11:51

Kerteminde Forsyning relancerer fjernvarmeprojekterne i Marslev og Birkende-Nonnebo med markant forbedrede betingelser for både boligejere og virksomheder.

Alle, der har anmodet om tilbud på fjernvarme senest 31. maj 2026, får 5.000 kr. i rabat på tilslutningen. Rabatten gives også automatisk til dem, der allerede har en underskrevet aftale. Samtidig bortfalder det tidligere områdetillæg i Marslev, der skulle have finansieret en transmissionsledning nord for byen.

Klik her for at fremsøge din adresse og tilmelde boligen til fjernvarmen.

For at projekterne kan realiseres, kræves nu kun 58 procents tilslutning – tidligere var kravet 70 procent. Hvis målet ikke nås inden fristen, bliver projekterne ikke gennemført.

Relanceringen bygger på nye beregninger, blandt andet en forlænget afskrivningsperiode fra 30 til 45 år. Denne genberegning blev først mulig, da Christiansborg tillod en længere afskrivningsperiode. .

Sådan informerer vi direkte om de nye vilkår

  • Vi sender et e-mail nyhedsbrev til de to områder inden for få dage.
  • Boligejere kan forvente nye informationsbreve i løbet af januar 2026.

Kom til borgermøder i Marslev og Birkende

I panelet sidder ledere og projektingeniøren fra forsyningen. På borgermødet kan du høre om tidsplanen, om hvordan en tilslutning foregår i praksis, og du kan få svar på dine spørgsmål. Tilmelding ikke nødvendig.

Borgermøderne finder sted her:

  • FGU-Fyn på Marslev Byvej 35, 5290 Marslev, d. 4. februar kl. 19-20.
  • Hans Tausen Centret, Birkende, d. 5. februar kl. 19-20.

Til nyhedsoversigten