Få vigtige driftsbeskeder ud til de rette personer

10. juli 2025 - 11:26

 
Har du sikret, at vigtige beskeder om vand- eller varmeafbrydelser når frem til alle relevante modtagere? Det er et spørgsmål, vi opfordrer dig til at overveje.
 
Vi gør vores bedste for at informere om vand- og varmeafbrydelser i god tid. Men i en travl hverdag kan det ske, at beskeden fra os lander hos en person, der er fraværende, eller som overser den i en fyldt indbakke. Det kan også tænkes, at en relevant modtager slet ikke er tilmeldt vores beskedservice.
 
Det kan have stor betydning, at den rette person modtager informationen hurtigt. Forestil dig, at vandet som følge af en driftsforstyrrelse bliver lukket på et bosted for sårbare borgere, eller at en restaurant står uden vand midt i frokosttiden. I sådanne situationer er det afgørende, at informationen når frem til dem, der kan handle på den.
 

Overvej at tilmelde flere kontakter

For at undgå uheldige situationer anbefaler vi, at du overvejer at bede flere relevante personer tilmelde sig til vores driftsbeskeder for en given adresse. Det kan for eksempel være:
 
Erhvervsdrivende: Relevante medarbejdere i en virksomhed, på et kontor eller i en butik.
Institutioner og bosteder: Udvalgte kolleger, der har ansvaret for driften eller for sårbare beboere.
Pårørende: En søn eller datter til en sårbar ældre person, der kan hjælpe med at vurdere situationen og handle derefter.
 
Ved at tilmelde flere personer sikrer du en bredere dækning og minimerer risikoen for, at vigtig information går tabt. Selvom de fleste afbrydelser er korte, kan en længere afbrydelse eller en afbrydelse under særlige forhold, som f.eks. hedebølge, gøre rettidig information ganske vigtig.
 
Til nyhedsoversigten