Gravearbejde på Garbæksvej fra 12. marts medfører trafikomlægning
10. marts 2026 - 11:28
Fra onsdag den 12. marts går arbejdet i gang med etablering af en ny fjernvarmeledning på Garbæksvej. Gravearbejdet foregår på strækningen fra Smedeløkken mod Fiskeløkken og forventes at vare ca. 4–5 uger.
- I arbejdsperioden vil strækningen være midlertidigt afspærret, og trafikken ledes via Fiskeløkken og Smedeløkken.
- Indkørsel til Nymarken er fortsat mulig via den nordlige adgang, mens den sydlige adgang vil være lukket.
Når arbejdet på Garbæksvej er færdigt, fortsætter projektet videre ned ad Fiskeløkken. Der følger nærmere information herom.
Vi beklager de gener, arbejdet kan medføre, og takker for forståelsen.