Medarbejder søges til opmåling og ledningsregistrering

22. september 2021 - 08:22

Opdateret 18/10 Stillingen er besat, og opslaget dermed ikke længere aktuelt.
 
 
Er du god til at holde styr på forsyningsledningerne?
 
Kerteminde Forsyning søger en engageret og struktureret medarbejder til opmåling og ledningsregistrering, primært af vand og fjernvarme.
 

Om stillingen

Du bliver en del af vores plan- og projektafdeling med base på kontoret i Kerteminde, hvor du primært kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren kollega, der vil stå for din oplæring i opmåling og ledningsregistrering.
Et afvekslende job, hvor du både kører ud i ”marken” og arbejder hjemme på kontoret.
 

Jobbet indeholder bl.a. følgende opgaver

GPS-indmåling af ledningsanlæg i ”marken” i samarbejde med driftsmedarbejdere og entreprenører
Digital ledningsregistrering primært af vand- og fjernvarmeledninger i ledningsregistreringsprogram
Deltagelse i projektering og planlægning af nye ledningsanlæg og renoveringsprojekter
Udarbejdelse at tinglysningsskitser
Kontakt til forsyningens kunder og entreprenører
 

Dine kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

har en relevant teknisk uddannelse som fx teknisk designer, kort og landmålingstekniker, eller en lignende relevant uddannelse
er motiveret til at arbejde med ledningsdata, så de skaber værdi for organisationen
er god til kommunikation i skrift og tale
eventuelt har erfaring med ledningsregistreringsprogrammer som fx DanVandGraf, VarmeGraf, eller Hexagon
eventuelt har erfaring med Microstation, eller tilsvarende 2D CAD-program
Og det er et krav, at du har almindeligt kørekort, kategori B – personbil.
 

Dine personlige kompetencer

Har gode samarbejdsevner i forhold til samarbejdspartnere, kollegaer og kunder
Er robust, fleksibel og kan bevare overblikket ved forskellige og vekslende opgaver
Kan arbejde selvstændigt og systematisk 
Er ansvarsbevidst og har positiv tilgang til nye udfordringer
 

Vi tilbyder

En selvstændig stilling med gode udviklingsmuligheder, med deltagelse i kurser, temadage, faglige netværk og sidemandsoplæring
Gode og ordnede personaleforhold med stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø
En normal arbejdstid primært indenfor tidsrummet fra kl. 7.00 til 15.00, med sigte på at koordinere arbejdstiden med vores smede og entreprenører, der møder ind kl. 7.00
En arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer med løn- og ansættelsesvilkår, som fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
 

Ansøgning og kontakt

Lyder ovenstående interessant for dig, så send din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag, på e-mail: job@kertemindeforsyning.dk. Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende og besætter stillingen når vi har den rette kandidat. Tiltrædelse hurtigst muligt.
 
Vi ser frem til at høre fra dig. 
 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Plan- og projektchef Joakim Krenz på tlf.: 40226555 eller på e-mail jk@kertemindeforsyning.dk
 
Alle henvendelser behandles fortroligt.
 

Kerteminde Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

 
Vil du udforske Kerteminde Forsyning nærmere, så klik gerne rundt på denne hjemmeside.
Til nyhedsoversigten