Nye coronarestriktioner - påbud om mundbind fra 29. oktober

27. oktober 2020 - 08:03

For få dage siden blev nye restriktioner meldt ud fra Christiansborg for at mindske smittespredningen med coronavirus/covid-19. 

Her ved Kerteminde Forsyning fastholder vi de allerede gældende forholdsregler, men strammer op på nogle punkter:

Krav om mundbind 

Der vil fra torsdag d. 29/10 2020 være krav om, at kunder bruger mundbind i alle vores bygninger. Det vil sige, du skal bruge mundbind (eller visir), hvis du eksempelvis benytter BytteBixen på Kerteminde Genbrugsplads eller møder op i administrationen på Kohaven i Kerteminde. Det samme gælder, hvis du benytter de åbne containere til genbrugsting på Langeskov eller Munkebo Genbrugsplads. 

Der er også krav om brug af mundbind, hvis du går ind i administrationsbygningen på Kerteminde Genbrugsplads.

Vi gennemfører undervisning og spritter grundigt af

Vi kan stadig gennemføre rundvisninger på genbrugspladser og rensningsanlæg, og vi kan stadig gennemføre undervisning i vores undervisningslokale på Kerteminde Genbrugsplads for én klasse ad gange. Der vil blive sprittet af på toiletter og i lokalet efter undervisning. Evt. servering af mad og drikke vil ske portionsvis. Vi vasker trafiktrøjerne efter brug, og der vil være krav om afstand mellem deltagerne i undervisning og vores formidler.  

Adgang til undervisningslokalet sker gennem udvendig trappe. 

Læs mere om brug af mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Til nyhedsoversigten