Vi arbejder på at få fjernvarmen ud til endnu flere områder

03. marts 2023 - 08:51

Hidtil har der kun været udsigt til, at fjernvarmeudvidelserne de kommende år ville finde sted i Munkebo, Marslev og Birkende-Nonnebo. 

Nye beregninger viser heldigvis, at fjernvarmen kan være på vej til endnu flere områder: 

• Langeskov Syd Industri og Rønninge
• Hundslev, Nymarkshuse Syd, Rynkeby, Skovhuse og Revninge
• Drigstrup og Over Kærby
• Dræby

Boligejerne i disse områder kan spare mellem 3.100 og 7.600 kroner om året ved at vælge fjernvarme frem for varmepumpe.

Kerteminde Forsyning fremsender løbende projektforslagene for disse områder til godkendelse hos Kerteminde Kommune i 2023. Og selve fjernvarmeudrulningen forventes at foregå i perioden 2024 – 2028.

Uanset hvor man bor, så sender vi brev direkte til postkassen, så snart boligejeren eller virksomheden kan sige ja til fjernvarmen. Varmepumpesælgerne har forspring, fordi de ikke skal igennem de procedurer, som vi skal. Men fjernvarme er billigst at installere og giver lavere varmeregning end varmepumpe.

Så hav tålmodighed med os, til vi åbner for tilmeldinger. 

Klik her og læs fuld pressemeddelelse. 

Til nyhedsoversigten