Vi færdiggør asfalten på Munkebo Genbrugsø
25. august 2025 - 11:28
Her et år efter, at Munkebo Genbrugsø åbnede, er det tid til at lave asfaltarbejdet helt færdigt. Det er ganske normalt, at det første lag skal sætte sig et års tid, inden belægningen kan gøres færdig. Adgangen er påvirket under arbejdet med at færdiggøre belægningen.
Her er den plan, vi arbejder med
• Tirsdag d. 26. august: Det øverste lag asfalt bliver fræset af. Pladsen vil stadig være tilgængelig, men der vil være høje kanter visse steder. Kør forsigtigt – og overvej om du hellere vil på Kerteminde Genbrugsplads, Hindsholmvej 279.
• En uge eller to derefter: Vi lægger det nye og sidste lag asfalt på pladsen. Ind- og udporten vil være spærret på dagen, men du kan køre ind ad bagvejen lidt længere nede ad Garbæksvej. Vi anbefaler dog kraftigt, at du tager til Kerteminde Genbrugsplads, da det er nemmere at manøvrere der.
• I september gør vi genopstregning færdig. Du kan godt komme ind på pladsen, men pas godt på dem, der arbejder på pladsen.
Vi har sørget for skiltning i perioden. Vi beklager den eventuelle gene, arbejdet måtte medføre. Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen til en helt færdig og asfalteret genbrugsø.