Få udvidet adgang til Kerteminde Genbrugsplads/Munkebo Genbrugs-Ø
I tidsrummet kl. 6-21 hver dag året rundt (bortset fra 24/12, 25/12, 31/12 og 1/1) kan du selv lukke dig ind på Kerteminde Genbrugsplads og Munkebo Genbrugs-Ø. Porten til pladsen åbner automatisk via nummerpladeaflæsning.
For at få adgang, skal du oprette dig i vores system. Her registreres du med nummerplade og e-mail. Det tager normalt et par dage, fra du opretter dig, til en af vores medarbejdere har godkendt tilmeldingen.
Sådan fungerer det
• Porten åbner ved hjælp af nummerpladeaflæsning. Systemet aflæser din nummerplade på ca. 5 meters afstand.
• Tilmeld dig nummerpladeaflæsning ved at klikke på linket nedenfor. Du skal bruge en e-mail adresse.
• Når du har modtaget besked på din e-mail om, at tilmelding er gennemført, går der op til et døgn, før du kan benytte porten.
• Porten åbner automatisk, når du skal ud fra pladsen.
• Sørg for, at din nummerplade er hel, uden buler og ren.
• Pladsen og containerne er videoovervågede.
• Hvis du overlader din bil til en anden, har du stadig ansvaret.
• Du kan kun aflevere elektronik og farligt affald i den bemandede åbningstid.
• Hvis du har brug for hjælp til at få læsset kompost, skal du komme inden for bemandet åbningstid.
Klik her for at oprette dig i systemet