Vand på veje besværer tømning af skraldespande

17. februar 2020 - 08:53

Kraftig regn rammer landet for tiden. Det giver store mængder vand og mudder på vejene i landområderne.

Hvis skraldebilen ikke kan nå frem på grund af mudder og vand på din vej, afleverer skraldefolkene tre nødsække til restaffald og tre nødsække til madaffald hos dig.

Du kan selv vælge, om du vil 

  • sætte sækkene frem til afhentning ved nærmeste offentligt tilgængelige vej eller
  • selv køre sækkene ud på en af de tre genbrugspladser (henvend dig i så fald til personalet - denne løsning koster ikke noget) eller
  • lade de fulde sække stå ved siden af skraldespandene. I så fald tager skraldemanden sækkene med, når vejforholdene igen er sådan, at skraldebilen kan komme frem.

Uanset, hvad du vælger, så luk sækkene godt til med knude, så dyr ikke får færten af madaffald.

Vi beklager ulejligheden og krydser fingre for, at vejret snart bliver mere normalt. 

Til nyhedsoversigten