Alt jeg ønsker mig til jul...

18. december 2023 - 08:00

... er, at gavepapir og gavebånd smides til restaffald (hvis du ikke kan genbruge det)

Gavepapir ser flot ud, men papirfibrene er af meget dårlig kvalitet. Desuden blander fabrikkerne papiret op med lim, lak, metalglimmer og plastic. Derfor skal du smide gavepapir i rummet til restaffald - eller i rest efter sortering containeren på en af de tre genbrugspladser. Det kan ikke genanvendes. 

Gavebånd skal samme vej - i rummet til restaffald. Årsagen her er, at gavebånd er af særligt lange og stærke plasticfibre. Hvis du smider det ned i spanden til plast og mad- & drikkekartoner, kan det senere blokere og ødelægge maskinerne ude ved aftageren af vores plasticaffald.

Du kan selvfølgelig glatte gavepapir ud, der ikke er revet i stykker, og genbruge det til ny gaveindpakning næste jul. Gavebånd kan i mange tilfælde også gemmes og genbruges, næste gang du skal pakke gaver ind. Direkte genbrug er altid den bedste løsning.  
 

Klik her for at se åbningstider for genbrugspladserne. 

Til nyhedsoversigten