Besøg Kerteminde rensningsanlæg

10. september 2020 - 13:57

Sammen med Kerteminde Husflid arrangerer Kerteminde Forsyning en tur tundt på Kerteminde rensningsanlæg (som ligger ved siden af genbrugspladsen). Det er meget spændende at få indblik i, hvad der sker, når vi trækker ud i toilettet eller har vasket hænder. Og det gør vi jo tit for tiden - altså vasker hænder...

Vi starter med at drikke kaffe i undervisningslokalet på genbrugspladsen. Derefter vil miljøtekniker Jette Dirksen vise jer rundt på rensningsanlægget. Her vil hun fortælle, hvordan vi renser spildevandet, så det kan sendes tilbage til naturen. Jette fortæller også, hvad der sker med de rester i spildevandet, der undervejs sorteres fra. 

Hvad? 
Rundvisning på Kerteminde rensningsanlæg

Hvor?
Hindsholmvej 281, 5370 Mesinge (brug denne adresse, hvis du kører efter GPS). Rensningsanlægget ligger lige ved siden af Kerteminde Genbrugsplads. 

Hvornår?
24. september kl. 17.30. Varighed: 2 timer

Hvordan tilmelder jeg mig?
Send en mail til kerteminde@husflid.dk eller ring på tlf. 23 41 04 17. Tilmeldingsfrist 20. september.

Parkering
Biler kan holde på rensningsanlæggets p-plads. Hold til højre, når du kører ind mod genbrugspladsens indkørsel. 

Forholdsregler vedr. corona
Selve rundvisningen finder kun sted i udendørsarealer, kaffen dog i undervisningslokalet. Hvis du føler dig syg, så bliv hjemme - det er sikkert ikke den sidste rundvisning, vi arrangerer. Hold mindst 1 meter afstand til øvrige deltagere. Der vil være mulighed for at vaske hænder og bruge håndsprit. 

Til nyhedsoversigten