Genbrugspladser genåbner

30. marts 2020 - 10:40

Genbrugspladserne genåbner tirsdag d. 31/3 klokken 10. Pladserne lukker på dagen klokken 17. Vi lukker kun et begrænset antal biler ind ad gangen på pladserne. 
 

Disse simple betingelser gælder for at benytte genbrugspladserne:

  • Hold god tone, vis hensyn og hold mindst 2 meters afstand til andre. Husk god håndhygiejne og kom så få personer som muligt. Vi kan ikke hjælpe med at læsse affald af. 
     
  • Vent med at komme til en anden dag, hvis du kan. 
     
  • Tag ikke selv kontakt til medarbejdere. Hvis du er i tvivl om sortering, så søg svar i vores Sorterings ABC. Vi læsser ikke kompost. 
     
  • Alle bygninger - herunder BytteBixen på Kerteminde Genbrugsplads - vil fortsat være lukkede, da risikoen er større indendørs. 
     
  • Kommer du til en lukket port eller en fyldt container, så skal du tage dit affald med hjem igen. Affald må stadig ikke henstilles tilfældige steder eller foran elektronik/farligt affald. 
     
  • Er du tilmeldt adgang i ubemandet åbningstid, kan du først komme ind klokken 10 d. 31/3. Men du kan bruge pladsen til klokken 21. 
     
  • Tag selv skovl og kost med, hvis du får brug for dem. 
     

Klik her og se åbningstider for genbrugspladser.
 

For at mindske risiko for smitte med coronavirus (covid-19) blandt medarbejdere og kunder, har vi siden 13. marts holdt genbrugspladser lukkede for privatkunder. Det private erhvervsliv har kørt videre hele tiden, og vi har haft begrænset åbnet for virksomhedsaffald for at hjælpe med at holde hjulene i gang. 

Vi håber, du har forståelse for, at vi har måttet holde lukket. Vi har fuld forståelse for, hvilket besvær, lukningen har givet dig. 

Til nyhedsoversigten