Nu starter ordningen med tekstilaffald

04. december 2023 - 13:32

Fra i dag - 4/12 - og en måned frem lægger skraldemændene en rulle med poser til tekstilaffald plus en sorteringsfolder ved hver bolig. 

Hvis du bor et sted med ejendomsmester, vil det være ejendomsmesteren, der står for ordningen hos dig. 

Du får en rulle med 10 poser om året. 

Tekstilaffald er fx de slidte håndklæder, den enlige sok, t shirten med indtørrede rester af ketchup, den hullede pude, karklude mv. 

Når du har fyldt en pose med tekstilaffald, bind da knude på posen og læg den ned i rummet til pap og papir. Når affaldet sendes til behandling, tages poserne fra, så tekstilaffaldet bliver genanvendt.
 

""


Husk, det er kun tekstilaffald, vi skal modtage. Genanvendeligt tøj, tasker, sko osv. skal fortsat gå til de velgørende organisationer. 

Heino Salling, bestyrelsesformand for Kerteminde Forsyning, siger herom: 

Det er vigtigt for os, at de velgørende organisationer fortsat får alt genbrugstøjet. Vi lever i en tid, hvor det er helt afgørende at have fokus på at genbruge, på at forbruge med fornuft, reparere ting,  der går i stykker, og lade brugbare ting gå i arv.

 

I tvivl om sortering? Brug vores sorterings ABC.

Læs mere om ordningen for tekstilaffald her - med eksempler.

Læs fuld pressemeddelelse om tekstilaffald her.  

Til nyhedsoversigten