Få udvidet adgang til Kerteminde Genbrugsplads/Munkebo Genbrugs-Ø
Du kan få adgang til Kerteminde Genbrugsplads og til Munkebo Genbrugsø i det ubemandede tidsrum mellem kl. 6 og 21 alle dage, hele året rundt (undtagen den 24., 25. og 31. december samt den 1. januar).
Sådan får du adgang
Før du kan benytte genbrugspladsen udenfor den bemandede åbningstid, skal du oprette dig i vores system. Det tager typisk et par dage, før din tilmelding er godkendt af en af vores medarbejdere.
Adgang med bil
Porten åbner automatisk via nummerpladegenkendelse. For at tilmelde din bil, skal du:
- Klikke på dette link
- Indtaste din e-mailadresse.
- Vente på en e-mail-bekræftelse. Når du har modtaget den, kan du bruge porten efter op til et døgn.
Adgang for gående og cyklister
Gående og cyklende kan også få adgang til Munkebo Genbrugsø. Du skal dog tilmelde dig i vores system via samme link som bilister. Når du er oprettet, kan du benytte sidedøren.
For at åbne døren skal du sende en SMS med de 4 cifre, der vises på skærmen ved døren, til nummer 54 54 44 45. Cifrene skifter med jævne mellemrum, så nedenfor ser du kun et eksempel.
Vær opmærksom på
- Nummerplade: Din nummerplade skal være hel og ren for at blive aflæst korrekt.
- Overvågning: Pladserne og containerne er videoovervågede.
- Ansvar: Du har ansvaret for din bil, selvom andre bruger den.
- Farligt affald: Elektronik og farligt affald kan kun afleveres i den bemandede åbningstid. Munkebo Genbrugsø tager ikke imod disse typer affald.
Erhvervsbiler kan ikke få adgang til Munkebo Genbrugsø
Erhvervsaffald kan kun afleveres på Kerteminde eller Langeskov Genbrugsplads. Du kan derfor ikke køre ind på Munkebo Genbrugsø i en bil på gule plader, da genbrugsøen er forbeholdt privates affald. Du kan heller ikke komme ind på genbrugsøen med erhvervsbil, selvom du har købt dagsbevis for erhvervsbiler.