Vejrkompensering: Hvad er det, og hvorfor skal du have det?

06. juni 2023 - 10:03

I disse år udbreder vi fjernvarmen til områder af kommunen, hvor der fyres med fx olie og gas. 

Alle disse nye fjernvarmeinstallationer skal forsynes med vejrkompensering. Det er noget, din VVS'er skal installere for dig, når han laver fjernvarmeinstallationen i din bolig eller virksomhed.

Vejrkompensering er en metode til at tilpasse og regulere den temperatur, som dit hjems eller virksomheds varmeanlæg bruger. Det gør den ved at måle temperaturen udenfor, så temperaturen indenfor ikke er for høj eller for lav. 

Fordelen ved vejrkompensering er, at du får mere kontrol og styring over dit varmeforbrug i hjemmet, og derved i sidste ende kan spare penge på varmeregningen. Du er med til at reducere fjernvarmens CO2-udledning, og dit hus stiger alt andet lige i værdi. Komforten bliver bedre, fordi temperaturen inden for er mere stabil og automatisk tilpasser sig vejret udenfor, og du mindsker risikoen for træk. 

Vejrkompensering er lovpligtig og kan derfor ikke fravælges. Kravene står beskrevet i DS 469. Hvis du vil søge dispensation fra kravet, skal du rette henvendelse til Kerteminde Kommunes byggesagsafdeling. Det gives ikke dispensation på grund af økonomi. 

Til nyhedsoversigten